Et tak fortjener I.

I dag delte jeg et emne på HG omkring udviklingen på Jasmin. Over hvor stolt jeg er af hende og hvor en drømmehest hun er på vej til at blive 100%.

I det jeg skrev det, kom jeg også i tanke om at jeg ikke ville have mulighed for at være stolt over hende hvis ikke jeg havde fantastiske mennesker omkring mig.

Et STORT tak til Christina og hendes familie. Havde Jasmin aldrig landet på Vasehus, havde vi aldrig fået glæden af hende. Et tak til I stadig gider at følge med, være med til stævner m.m. Et til tak fordi I gider at være hendes familie stadig og I virker glade for at vi har hende.

Et STORT tak til Pia. Havde du aldrig sagt ja til at hjælpe, havde vi nok ikke haft hende endnu. Du har gjort meget i hendes uddannelse og du har passet på hende så godt. Du er dygtig og vi er dig evige taknemmelige. Jeg er ikke i tvivl om at mit næste køb skal være en rå hest som du får glæden af at hjælpe med på.. (Tihihihi.. :P) Mange tak 10000x!

Et STORT tak til min mor som gider at køre mig frem og tilbage og som gider at være med i alt. Uden dig ville jeg have svært ved at komme ud til hende og passe hende. TAK <3

Et STORT tak til resten af min familie som hjælper med at vi kan beholde hende. <3

Et tak til enhver derude som følger med.

Uden alle disse mennesker havde jeg ikke haft muligheden for Jasmin. Så ville jeg pr. idag stadig stå uden hest. TAK !!

What a wonderful life...

Det er efterhånden knap 4 mdr. siden jeg sidst opdaterede med et indlæg.

Siden sommerferien er jeg starter i 10 klasse på MF10. Jeg er kommet ind i en god klasse, selvom der selfølgelig altid er et par stykker som man bryder sig mindre om, men fra alle klasser har jeg fået snakket godt med mange og har en masse at snakke med hver dag og som hilser. Her bliver jeg ikke stemplet som "hestepigen" eftersom vi er minimum halvdelen af pigerne som er hestepiger, hvilket er for lækkert og samtidig virkelig underligt at det er et hesteskoleår. Der skulle også være en masse hestepiger på den andre 10 klasse centre i kommunen.

Udover at have fået en masse gode venner og kunne glæde sig til at komme i skole(selvom mandag altså er hård at starte ud med 2 timers fysik og 2 timers matematik!!) så går det også bare skønt med krikken!

Vi var til stævne i weekenden og fik 12 fejl i den første klasse, men gennemførte hvilket var det vigtigste for mig og så blev vi disket i km, klassen, men afsluttede med et fint spring.

Jasmin var stresset omkring stemning og stævne, så næste gang tilmelder vi os bare babyjumps, og så tager vi de spring vi føler for og smutter ud igen. Bare for at hun kommer og får oplevet denne stemning og lærer den at kende.

Ellers er ridningen også helt OK. Jeg ved ikke rigtig omkring dressuren, men det kommer vel og som sædvanlig så er Jasmin jo en værre klump i spring og er rigtig glad for det. Jeg har fundet ud af hvorfor jeg ikke kan støtte hende så meget i vendinger m.m., men det hører I først om en gang senere hen.. Nu skal det lige trænes og filmes.

Så har vi taget en bidløs tur efter stævnet, som vi bestemt skal gøre oftere. Hun fik lige en relax day, men samtidig arbejde, så det blev sådan noget "øv benstyringsdag" hvilket jeg tror vil være rigtig sundt for os begge.

Og så i dag... Mange af jer kender måske at I har opnået noget som I er SÅ stolte over og bare stadig kan få kildren i maven af når man tænker på det? Sådan havde jeg det i dag! Den stod på jordtræning med Jasmin i dag og eftersom jeg er gået lidt væk fra tricks og det moderne noget har jeg valgt at lægge fokus på dressur fra jorden som kan gavne fra ryggen. Vi fik øvet en masse schenkelvigning som hun er blevet rigtig god til venstre mod højre og er blevet super god til bagpartsvendinger. Jeg fandt ud af at det hjalp med at give hende et ståpunktsstøtte på skulderen, så det gør vi fremover. Temposkiftning som hun var super godt til at reagere hurtigt med og så øvede vi lige lidt trav og skridt volter både med og uden tov. Hele dagen i dag var bare super skøn og jeg var så stolt af hende. Dagen sluttede af med en masse kys og snask og savl og nogle smil frem og tilbage.

I morgen skal Line ride på hende og jeg glæder mig til at se hvordan det kommer til at gå! Line er dygtig(meget dygtigere end mig) og kan ride på selv de mest ubehagelige heste efter min mening, så jeg er ikke i tvivl om at hun er dygtig med Jasmin også!

Jeg vil forsøge lige at få billeder her i weekenden eller i næste uge og nogle videoer af hvad vi render rundt og laver for tiden.

Ihaaaaa .. Masser af ihaaaa.. Er så stolt af min tøs.. Sådan en dag her kan bare redde en dårlig trænings uge. Jeg har snart haft hende i 4 mdr. Det er helt utrolig at tænke på det er så lidt tid og så alligevel. Er ikke i tvivl om at hun et sted er hesten vi har søgt efter og jeg har tænkt mig at gøre alt for at jeg kan beholde hende indtil hendes dages ende. Hun har allerede haft så mange hjem og skal ikke have flere. Og står jeg i den situation at jeg er i krise med hende ved jeg at hendes gamle ejere(som følger godt med, og det er SÅ hyggeligt!!) altid har en fold og læskur til rådighed og vi altid må komme på sommerferie hos dem. Det er så skønt at så søde mennesker findes og vide man ALTID har nogen man kan komme til.

Nye tider, nye ting.

Så er sommeren vidst allerede landet! Der er sket så mange gode ting her på det sidste.
For en lille uge siden ringede min mor og fortalte at hun måske havde købt hest og Aram havde fået et nyt hjem. Spørg mig om jeg begyndte at tude? Jeg mindes ikke jeg har tudet af glæde før, men dette var virkelig noget jeg kunne mærke jeg var lykkelig over!

Forinden den dag min mor ringede mig op kom et par gående med 2 heste, hvortil jeg går helt i stå i min undervisning fordi den ene hest, den brogede synes jeg bare var så lækker. Dagen efter var vi ude og prøve krikken. Og det gik bare super godt, så torsdag var hun vores.

Nogle havde hørt at Aram skulle aflives, men det måtte bare på ingen måder ske, så et dejligt ældre par tog ham til sig, så nu går han med hans aller bedste ven på jordfold om dagen og græsfold om natten og nyder sit pensionsliv med dejlige plejeforældre. Det kunne bare ikke være mere skønt, men det er bestemt også sært ikke at eje ham længere, når man nu har gjort det i 9 år.

Men så har jeg jo fået vores dejlige pintoblanding på 8 år. Elsker skovture, hvilket passer rigtig godt til min mor. Vi har fået en "berider" på hende til at hjælpe med at ride hende op, som siger at hun bare bliver super god, og er nem at arbejde med og er meget samarbejdsvillig, hvilket er rigtig lækkert at høre, så jeg glæder mig! Jasmin hed før Jolly, men vi tænkte konstant på en Jolly sodavand, så Jasmin blev det (også pga. hendes J på skulderen... :o))

Jasmin har også haft et føl som hun har gået med i 3 år, så de er lige i gang med afvænning.. Indtil da har Jasmin fundet sig en rigtig dejlig veninde(som er en værre kælling mod de fleste heste), Lady, den lille prikkede.. De sprøjter sammen, kigger på hinanden under ridning, kalder og nusser og går sammen. De er så hyggelige!

Ingen billeder i denne omgang af Aram i nye omgivelser med nye ejere, men det kommer!

Beslutninger hører med til livet...

...også selvom det gør ondt.


Jeg står I den situation at jeg har den mest fantastiske hest som jeg elsker rigtig højt. Jeg har ejet ham i snart 9 år, men fik ham hjem "for nylig" forfangen m.m. Til jer som ikke har med hest at gøre er det en sygdom som er kronisk, en sygdom der gør at hovbenet drejer, og i værste tilfælde kan knoglen gå igennem sålen. Det vil svare til vi gik på vores knogle.


På trods af at han er blevet ramt meget kraftigt, er han også utrolig heldig med at han er så rask som han er. Hans hovben er drejet meget lidt ifht. hvad det burde være, og det er kun sunket lidt.
Som mange ved, skal man jo passe på med græs m.m. Det er noget værre rod, men det er til at overkomme. Aram har desværre så også begyndt på at hoste meget kraftigt. Så kraftigt at staldarbejderne har måtte gå derind og massere hans hals.
Dog stopper han også hvis han får godbidder med det samme, så det med at finde ud af om det er noget selvlært noget, fordi det virker med godbidder, altså at få dem, eller om det faktisk er noget, kan vi ikke finde ud af.


Mine planer med ham var at køre ham ind, træne ham op til shows m.m. Han er bare møg stædig som et æsel, og han har sine dage, hvor han jo selfølgelig, forståeligt har ondt, og dem tager vi også med ro. Så jeg har overvejet at sende ham til hestehimmelen, fri for alle smerter og kan hygge sig med hans lillesøster deroppe <3


Jeg er så begyndt på at ride, og har nu en ridehest en hel måned, 4 gange om ugen. Jeg har så overvejet en hest i mine egne tanker. En som jeg kan ride, men som jeg også kan sige "nu holder jeg lige en pause og bare træner jordtræning", at jeg kan styre selv, hvornår jeg rider og hvornår jeg jordtræner, og ikke skal betale for at låne hest m.m.


Jeg har så fundet en potentiel, 153 cm høj krikke, super sød, men frisk, har gået skovturshest(som min mor har brug for) og trænet horsemanship med. Hun ser ud til at kunne være en dygtig springer med rette træning og en dygtig dressurhest med tiden. Billig, og god.


Dette er selfølgelig ikke den eneste grund til jeg vil aflive Aram. Mine største grunde, og vigtigste er chancen ved at sende ham på jordfold, med nedbidt græs og om hosten er værre med tiden. Hans ben synes også til at blive en smule værre fra sidste sommer...
Inde I mig selv, dybt inde tænker jeg at han skal få Juni ud og så få lov til at være ung igen med lillesøsteren, Spring <3 Men lige så snart jeg prøver at sige det højt, bliver jeg stum.


Som jeg sidder her lige nu, har jeg tårer i øjnene. Det er en meget svær beslutning for mig, for jeg elsker ham utrolig højt...


Beslutninger er svære... Det er de. Især når det gælder nogen man elsker, og især når det gælder liv og død omkring dem. Suk...

Han er fandemer dejlig <3

That day...

That day I choose to let go, I will let go because I am strong and I chose to give a creature a better life that means my soul and life.

That day I will let go of my conscience.

My soul and my life.

My soul and my life.

Jeg har lyst til at slå!

Vi kender det vel alle? Af og til er der nogle mennesker som bare er vanvittige dumme og trælse og man føler at den eneste måde man kan få personen til at lade være med at være dum og træls er at slå personen? At det er den eneste måde at komme ud med sin vrede på?


I dag havde jeg den følelse, blot med en hest. Jeg har en hest som i for et par år siden blev forfangen hos udlåner, i en svær grad. Det der så har gjort han ikke har haltet(meget lidt) er at han er blevet longeret i 20 minutter hver anden dag da der så er kommet en god omgang blodcirkulation ned i hans hove. Vinteren over har han dog stået stille med longering og oven i det er han også blevet tyk.
Not a good combi!
Ævæv.. I dag skulle han så longeres, og vælger krikken så ikke at sparke ud efter mig fordi han godt nok halter og derfor har ondt?! Men det er hans eneste motion og hvis vi fortsætter så vil han om en måneds tid være OK igen, og hovene vil være meget bedre! Det er super træls jeg har ladet det gå så langt med tykkelse og ingen longering :o(
Nå - det der var mening, han sparkede jo selfølgelig ud efter mig. Og bed under hele træningen idag og var bare generelt træls omkring altid. Iiih, var så ked af det og sur at jeg bare havde lyst til at stampe, græde, råbe og slå. :o( Glæder mig til en ny og forhåbentlig bedre dag imorgen med den faktisk skønne dreng!


I skolen idag kom jeg op og diskuterede politik med en fra klassen. Hun er totalt enhedslisten og længere ude end det - hvor jeg måske ligger sådan tættere på midten. Hun blev simpelhen så sur og mente jeg tog FULDKOMMEN fejl. Wow... Jeg ved ihvertfald at jeg ikke skal diskutere politik med hende. Nåede ikke rigtig at komme op i det der "diskuteringstempo/gå på" men hun var da helt oppe i det røde felt(hahaha!). Jeg troede hele klassen hadede mig efter den diskution, men fandt så ud af det heldigvis ikke var mig der var noget "galt" med.


PS. Indedørs kaniners bur skal tømmes oftere end... bare tit! Fandt da både en edderkop og et andet ulækkert insekt i hans bur. JARK!

Pokkers stolt - POKKERS stolt!

Ja... POKKER, POKKER, POKKERS stolt!

Idag kunne jeg mærke at inden jeg skulle hente hest orkede jeg det næsten ikke. Går pt(eller gik... haha) igennem en dårlig periode med Aram, hvilket har gjort at jeg bare har set mig rigtig sur på ham og har mistet lysten til ham.

Men idag valgte jeg så alligevel bare at være positiv. Så begyndte han at bide, men jeg orkede simpelhen ikke at være sur, så jeg begynder at hapse tilbage med fingrene på mulen og sige "haps haps haps haps" som man gør ved små børn. Aram vendte sine sure ører til sådan nogle "skal vi lege??" ører. Han bed stadig - men det var mere nappede end bed.

Så skal vi ind i hallen og longere da han er blevet tyk og skal have forbrændt sukker og få blodcirkulation i fødderne. Han var lidt irriterende og svær at få ud på en ordentlig volte, men han var stadig dygtig at han fortsatte, og jeg gennemroste. Han var SÅ dygtig. Han skulle være longeret i 15 minutter i dag inklusiv en del galop, men fordi han er så dygtig får han lov til at slippe med 12 minutter, med meget lidt galop.

Så klikkertræner vi. ALDRIG har han reageret og gjort et forsøg på at gøre det så godt! Bak, spanske skridt, rundt, fokus, ikke tigge. WOW siger jeg bare!

Så vil vi gerne i gang med fridressur, og det er "fridressursvolte". Volten var lidt stor, men han holdte sig til mig og reagerede godt. Tror med en masse træning og lidt undervisning, at så skal dette nok blive rigtig rigtig godt!

Så får han den dejligste sødeste lille dreng på ryggen fra staldåbningen hen til hans boks. Troede han ville steppe, dreje og bare traske derud af. Niksen... ROLIG er han, og forsigtig.

Så kommer en større pige op, som takker ham med kram på mave, ben og mule. Her gik jeg i panik, fordi jeg troede at nu ville han bare bide og skubbe, fordi han egentlig ikke bryder sig om det. Jeg kunne også se at meget mere ville være nok - men han stod der helt stille. 

SÅ POKKERS STOLT! Alt frygtet er vendt til super skønt idag. Er helt høj!